The Matrix

Messias-parralleller i Det Nye Testamente og Det Gamle Testamente
 

Man finder ikke direkte et sted i NT, hvor Jesus sammenfatter det at være Messias i disse tre ting – eller embeder, som de også kaldes: Præst, Konge og Profet. I urkirken bliver det dog hurtigt normalt at se Jesus på denne måde i lyset af GT som Messias og Kristus. Guds sande Salvede og Guds Søn.
 

Jeg vil vise tre steder i GT (og som anvendes i NT), som for mig entydigt peger på, at det er bibelsk at tale om Jesus på denne måde.

1. Moses siger i 5 Mosebog 18,15: "Herren din Gud vil af din midte lade en profet som mig fremstå for dig, en af dine egne; ham skal I adlyde." I Johannesevangeliet kap. 6,14 kan vi læse: "Da folk havde set det tegn, han havde gjort, sagde de: »Han er sandelig Profeten, som skal komme til verden.«". I Apostlenes Gerninger udfoldes dette af Peter og Stefanus. (se også Jesu egen forståelse i Lukasevangeliet kap. 4,16ff).
 

2. Den lidende tjener eller Præsten som ofres beskrives i Esajas kap. 53. Denne tekst anvendes om Jesus i NT (1 Petersbrev 2,22-25; 2 Korintherbrev 5,21). Om GT's
præstedømme, offer, blod og ypperstepræst – som rummes i Jesus Kristus – er dette temaet i hele Hebræerbrevet (særligt kap. 6,13-10,18).
 

3. Den frelsende Konge er nævnt bl.a. i Zakarias' bog 9,9 (se også Esajas' bog 62,11f). Denne profeti siges om Jesus ved indtoget i Jerusalem i forbindelse med påsken forud hans død (Matthæusevangeliet 21,5). Jesus siger om sig selv, at han er himlens og jordens herre/konge (Matthæusevangeliet 28,18). Og som afslutning på sin pinsetale, da Ånden er kommet over disciplene, siger Peter, at Jesus er både Herre/Konge og Kristus/Messias (Apostlenes Gerninger 2,36). Ja, disciplen Thomas kan ligefrem udbryde: "Min Herre og min Gud!" (Johannesevangeliet 20,28.31).
 

Menneskesønnen – Messias og Herrens lidende Tjener
Menneskesønnen er et begreb hentet fra Daniels Bog 7,13-14:
 

"I nattesynerne så jeg dette:

Med himlens skyer kom en,

der så ud som en menneskesøn;

han kom hen til den gamle af dage

og blev ført frem for ham.

Herredømme, ære og kongerige blev givet ham;

alle folk, stammer og tungemål tjente ham.

Hans herredømme er et evigt herredømme,

som ikke skal forgå,

hans kongerige

skal ikke gå til grunde."
 

Menneskesønnen er Jesu foretrukne selvbetegnelse, og deri ligger dels forestillingen fra Daniels bog, dels opfattelsen af Jesus som sandt menneske.
Messias er den skikkelse, jøderne ventede som en forløser. Ordet betyder "Den salvede" og er betegnelsen for en person, der sendes af Gud selv som en frelser og forløser.
Herrens Lidende tjener kommer fra Esajas Bog, især kap. 42, 52 og 53. Tanken er her, at en Guds tjener lider for folkets skyld og bærer folkets synd og sygdomme. Det mest markante udtryk finder vi i Es 53:

"Men det var vore sygdomme, han tog
det var vore lidelser, han bar;

og vi regnede ham for en, der var ramt,

slået og plaget af Gud.

Men han blev gennemboret for vore overtrædelser

og knust for vore synder.

Han blev straffet, for at vi kunne få fred,

ved hans sår blev vi helbredt.

Vi flakkede alle om som får,

vi vendte os hver sin vej;

men Herren lod al vor skyld ramme ham."

Den kristne kirke bekender Jesus Kristus som den, der samler indholdet af de tre begreber i en enhed. Det var svært for Jesu samtid at forstå, at den højhed og majestæt, der ligger i begreberne "Menneskesøn" og "Messias" skulle udtrykkes i en lidende skikkelse på et kors.

​

​

Hele teksten kan downloades som pdf-fil her - "Messias"